Jeg har altid været lidt af en charmetrold, og det har åbnet mange døre, og fået mig ud af mange problemer. En mulig bivirkning af denne charme, og alt hvad den har givet mig, er at den sandsynligvis også har gjort mig en anelse doven. Jeg har sjældent haft brug for at arbejde særligt hårdt på tingene for at komme fremad i livet. I folkeskolen kunne mine undervisere ikke få dem selv til at blive sure på mig, og jeg kunne tale mig ud af langt det meste. Jeg er nok den eneste der kan påstå, at hunde har spist mine lektier, og få læreren til at tro på det.
Dt gik hurtigt op for mig, at der kunne skrues mere op for charmen, hvis man opførte sig på bestemte måder, talte i et kontrolleret toneleje og klædte sig pænt på. Det var helt vanedannende at se hvor meget folk godt kunne lide mig, og hvor meget jeg kunne slippe afsted med, bare ved at skrue charmen på. Jeg havde gode manerer hjemmefra, trænede min stemme til sangundervisning, og klædte mig altid i rigtigt pænt tøj der strålede af selvtillid. Du ser ikke mange unge mennesker der tager en Tiger of Sweden skjorte på i skole: det er typisk noget man har liggende til specielle arrangementer og turer i byen. Men jeg kendte værdien af, at se skarp ud til hverdag, og der var Tiger og Sweden altså et kæmpe es i ærmet.
Som sagt var det vanedannende at se, hvad jeg kunne slippe afsted med, og jeg kastede mig derfor af og til ud i dumme ting. Et af de bedste eksempler er nok dengang, jeg var ved at rode mig ud i noget organiseret eksamenssnyd. På vores skole havde vi så mange studerende, at den samme eksamen skulle tages over flere dage: jeg var på det hold, der ville få eksamen først. Jeg havde fået mig et smart ur, med indbygget kamera, til min fødselsdag året inden, og pludseligt fik jeg en idé: hvad hvis jeg tog billeder af eksamenssættet, og gav dem til de andre studerende, så de kunne forberede alle svarene hjemmefra?
Det var selvfølgeligt ikke tilladt at tage et kamera med til eksamen, men jeg følte mig sikker på, at jeg kunne bære mit ur på en måde, så det ikke så mistænkeligt ud. Det ville være lidt tricky at tage billederne, uden at blive opdaget, men igen havde jeg tiltro til at min charme ville afvæbne enhver mistanke over min adfærd.
Det gik dog helt galt. Det er ikke let at tage billeder med et kamera der sidder fast til ens håndled, og det er begrænset hvor meget skjorte-ærmerne kan dække over, uden det samtidig går ud over ens evne til at tage billederne. For at gøre en lang historie kort: jeg blev snuppet, fik en skideballe, og måtte charmere mig ud af at blive smidt ud af studiet. Eksamenssnyd er aldrig risikoen værd.